Deltag på kurset og nå et skridt nærmere rollen ’adfærdsarkitekt’ i it-afdelingen.
Dette kursus udbydes kun som Kursus on Demand - det vil sige et lukket firmakursus, der tager udgangspunkt i Jeres organisations ønsker, når I har behovet.
Tag på kursus med dine kollegaer og styrk jeres fælles grundlag, kompetencer og sammenhold.
Kontakt Dansk IT's kursus- og certificeringsafdeling og få en uforpligtende snak om Jeres muligheder.
It-professionelle er ofte rationelt orienterede, og det smitter af på vores måde at lede og organisere på. Men både vi, vores samarbejdspartnere og brugere opfører os jo i virkeligheden langt fra rationelt. Derfor kommer vores forsøg på målstyring, procesorientering, servicedesign og træning jævnligt til kort.
Kan vi indrette vores arbejde, ledelse og løsninger på en måde, så at vi tager højde for vores (til tider uhensigtsmæssige) irrationelle måde at tænke og handle på? Og måske endda udnytte vores intuition til fælles bedste?
Kurset giver en kort teoretisk indføring i adfærdsøkonomi og nudging, hvorefter vi bruger resten af dagen på at arbejde med praktiske eksempler på, hvordan it-organisationen kan bruge nudging i tilrettelæggelsen af arbejdsprocesser, servicedesign og træning.
Som deltager opnår du og din virksomhed indsigt i en række enkle mekanismer og værktøjer, som kan føre til reel adfærdsændring i din virksomhed inden for områder som arbejdsprocesser, servicedesign og træning – områder som traditionelt byder på organisatoriske udfordringer og tilbagefald.
Du opnår:
Når du går hjem, har du taget første skridt på vejen mod rollen som adfærdsarkitekt i it-afdelingen.
Christian F. Nissen, CEO i CFN Consult ApS, har mere end 30 års erfaring med ledelse og processer i it-organisationer.
Han er international anerkendt specialist i it-service management og -governance og er blandt andet initiativtager til itSMF Danmark, forfatter til den officielle grundbog i ITIL (udgivet på 6 sprog), medlem af fagrådet for it-service og drift i Dansk IT og tidligere bestyrelsesmedlem i Dansk IT. I 2015 modtog han Dansk IT’s ildsjælspris, og tidligere har han modtaget guldmedalje fra Københavns Universitet.
Dansk IT afholder dette kursus i samarbejde med Peopleteam.
Peopleteam tilbyder kurser, konferencer og rådgivning inden for it og it service management. De har især speciale i servicestrategi og design, ITIL, processer og kunder, Lean og projekt- og programledelse. Deres dygtige undervisere og konsulenter har mange års kombinerede erfaringer inden for it- og finansbranchen, både når det gælder at løse problemer i store offentlige organisationer og i mindre, private virksomheder.