PRINCE2®
PRINCE2® kurserne lærer dig verdens mest benyttede projektstyringsmetode.
PRINCE2® kurserne lærer dig verdens mest benyttede projektstyringsmetode.
PRINCE2 er en internationalt anerkendt metode til styring af projekter. Metoden fokuserer på projektets styring, og den støtter såvel projektleder som ledelse og styregruppe, idet ledelsen aktivt involveres i projektets styring.
Metodens styrker er bl.a. veldefinerede roller og ansvar, produktbaseret planlægning, styring af kvalitet, brug af Business Case og aktiv styring af risici og ændringer.
Nogle nøgleord for PRINCE2 er:
Metoden er en generel metode til projektstyring og kan således anvendes til alle typer projekter uanset indhold, f.eks. it, bygge & anlæg, organisationsudvikling, konstruktion, udvikling.
PRINCE2-metoden kan - og skal - fleksibelt tilpasses den enkelte virksomhed og det enkelte projekt. Den er anvendelig for såvel små som store virksomheder, til små projekter/opgaver eller til store risikofyldte projekter.
Der er tre kompetencekrav til projektledelse: Erfaringsanvendelse, ledelsesadfærd og metode-anvendelse. PRINCE2 understøtter det første og det sidste krav.
At anvende PRINCE2 kræver praktisk og dyb indsigt i PRINCE2 hos virksomheden. Metoden beskriver ’hvad’ og til dels ’hvordan’ – men typisk ikke ’hvorfor’. God PRINCE2-projektledelse kræver, at man har indsigt i de problemer, som man står overfor – så tilbyder PRINCE2 anvisning på ’hvad’ og ’hvordan’.
For at udnytte den fulde værdi af metoden, skal den tilpasses med indsigt til det aktuelle projekt, og den skal implementeres med omtanke i virksomheden. Ofte resulterer forkert og ikke kompetent brug af metoden i, at styring af projektet bliver for tung, bureaukratisk, omkost-ningstung eller uhensigtsmæssig.