Business Case og gevinstrealisering
Kurset, som både har fokus på teori og praksis, giver dig mulighed for at komme i dybden med business casen gennem en række praktiske øvelser.
Kurset, som både har fokus på teori og praksis, giver dig mulighed for at komme i dybden med business casen gennem en række praktiske øvelser.
Dette kursus udbydes kun som Kursus on Demand - det vil sige et lukket firmakursus, der tager udgangspunkt i Jeres organisations ønsker, når I har behovet.
Tag på kursus med dine kollegaer og styrk jeres fælles grundlag, kompetencer og sammenhold.
Kontakt DANSK IT's kursus- og certificeringsafdeling og få en uforpligtende snak om Jeres muligheder.
Læs mere om Kursus on Demand her: https://dit.dk/Kurser-Certificeringer/Kursus-on-demand
På kurset får du mulighed for at (videre-)udvikle en medbragt business case og udarbejde et gevinstoverblik, der er hjertet i enhver god business case. Undervejs vil gevinstrealiseringsudfordringerne blive belyst fra forskellige vinkler, og du vil udarbejde starten på en gevinstrealiseringsplan.
Kurset anvender internationalt anerkendte metoder, der omsættes til en praktisk dansk virkelighed med anvendelse af instruktørens og kursisternes praktiske erfaringer.
Målet er at give dig værktøjer til at få styr på business casen og gevinstrealiseringen. Vi har fokus på business casens indhold og tilblivelse, samt videre liv og realisering. Business casens forretningsmæssige sammenhæng - dvs. sammenhæng med forretningsmodel og strategi - vil også komme i fokus ligesom interessent afdækning, forandrings- og risiko-håndtering indgår i kurset.
Du vil med andre ord blive klædt godt på til at arbejde med business cases i sammenhæng med virksomhedens øvrige problemstillinger og prioriteringer.
Følgende emner vil blive behandlet:
• Business case – ”fundamentals” – gennemgang af modeller, processer og værktøj
• Fastlæggelse af gevinster og etablering af gevinstoverblik
• Estimering af omkostninger og gevinster samt beskrivelse af forudsætninger
• Gevinstrealisering og planlægning samt opfølgning
• Business casen og forretningsmodellen samt det strategiske ophæng
• Forandringsledelse, risikostyring og interessenthåndtering
• Præsentation af business casen
Kurset forløber som en vekselvirkning mellem teori, diskussioner, og gruppearbejde omkring de medbragte business cases. Kursisterne opfordres til at tage en business case i en meget tidlig version (version 0.5) med til kurset, som der videreudvikles på under kurset. Business casen fungerer som den gennemgående case under hele kursusforløbet.
Dag 1
Kl. 09.00 -16.00
Introduktion og baggrund til business cases (1 time)
Modeller og proces (1 timer)
Vi arbejder med business casen (4 timer)
Progression og inspiration (1 time)
Dag 2
Kl. 09.00 - 16.00
Introduktion til dagens emner (1/2 time)
Vi arbejder med business casen (6 timer)
Progression og inspiration (1/2 time)
Dag 3
Kl. 09.00 -16.00
Introduktion til dagens emner (1/2 time)
Vi arbejder med business casen (6 timer)
Progression og inspiration (1/2 time)
Den typiske deltager er en program- eller projektleder, linjeleder eller et medlem af en stabsfunktion, der er involveret i realiseringen af de gevinster, som virksomhedens projekter har til formål at opnå.
Kurset er også relevant for medarbejdere, der indgår i styregrupper enten som medlem eller som styregruppeformand.
Der er ingen forudsætninger bortset fra, at kursisten skal have interesse for sammenhængen mellem investeringer og gevinster, dvs. interesse for de forretningsmæssige aspekter ved (teknologi-) investeringer.
Målet er, at du øger din forståelse for business casen og gevinstrealisering ved at anvende eksempler fra din egen dagligdag. Kurset kræver derfor din aktive deltagelse.
For at øge udbyttet af kurset anbefaler vi, at bogen ”Mastering the Business Case,” som anvendes i kurset, er læst før kursusstart.
Bogen er en del af kursusprisen og bliver sendt til kursisterne inden kursusstart.
Underviser tilbyder hver kursist et individuelt opfølgningsmøde efter kurset på 2 timer. Mødet kan anvendes til sparring på en aktuel business case eller uddybning af kurset.