Disrupt Denmark gav de studerende og it-interesserede muligheden for at arbejde med cases fra det virkelig liv, som skulle udfordre og forbedre det offentlige Danmark. Der var mulighed for sparring med eksperter fra leverandører, som stod klar til at konsultere med de studerende. De tre bedste hold blev inviteret til dette års Offentlig Digitalisering konference i Århus, hvor de skulle præsentere deres case foran 1200 fagfolk. Dette var en god mulighed for holdene til at netværke, med nogle af Danmarks største virksomheder, indenfor offentlig digitalisering.
Dette års cases var sponsoreret af: Erhvervstyrelsen, Styrelsen for IT og Læring, Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen, OS2 og Digitaliseringsstyrelsen.
De tre gode ideer blev belønnet med henholdsvis 10.000, 5.000 og 3.000 kr.
1. Pladsen gik til Lys Egholm fra DTU, Alina Ciobanu fra DTU, Svend Emil Therkildsen fra DTU og Olena Mikhanosha fra ITU
2. Pladsen gik til Mirela Stoian, Anders Sjögren fra KEA, Kitija Matisone fra EASJ og Jon Buch fra DTU
3. Pladsen gik til Bjarke Hermann Henriksen, Nikolaj Bidstrup Jørgensen, Katrine Molberg og Bjørn Nielsen, allesammen fra Aalborg Universitet
Du kan se de tre holds ideer her
Dommerpanellet bestod af:
*Michael Kai Petersen, Professor ved DTU og linjeleder for MSc Digital Media Engineering. Desuden seniorforsker hos Oticon
*Helle Martens, Freelance UX Design Engineer og stifter af UX Copenhagen conferences
*Bente Sorgenfrey, Formand for FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
*Rikke Hvilshøj, direktør for DANSK IT
Hvis du kunne tænke dig, at vide mere om vores kommende arrangementer og hackathons, så meld dig ind i DANSK IT, og følg med på Disrupt Denmarks Facebook side.