Anne Mette Thorhauge er lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet ved Sektion for digital kommunikation og information. Hendes forskningsinteresser omfatter medier i hverdagslivet i bredeste forstand, herunder computerspil som samværsform og konfliktemne i moderne familier, og smartphones som redskab til socialisering og balancering af hverdagslivets forpligtelser og relationer. Anne Mette Thorhauge har endvidere været tilknyttet Medierådet for børn og unge gennem 14 år, først som medlem af rådet og siden som formand frem til maj 2019. Hun har bl.a. været med til at fastholde en stærk forankring i FNs børnekonvention, der sætter fokus på børns krav på beskyttelse, men også på deres frihedsrettigheder som demokratiske medborgere. I forlængelse af dette arbejde er Anne Mette Thorhauge også medlem af Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer. Hun har sideløbende taget del i udviklingen af danske computerspilbranche, og er i øjeblikket formand for styregruppen i Dadiu: Det danske akademik for digitakl, interaktiv underholdning.
Chefkonsulent med flair for data i store mængder. Bjørn er teamkoordinator i Sikkerhedsstyrelsen og den drivende kraft i styrelsens arbejde med data og risikomodeller.
Christel er gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Hun er koordinator for de europæiske socialdemokrater i udvalget for det indre marked og forbrugerbeskyttelse og medlem af udvalget for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed. Derudover er Christel medlem af EU’s nye særudvalg for kunstig intelligens.
Christel beskæftiger sig især med den digitale udvikling, forbrugerbeskyttelse og den grønne omstilling.
Christian står i spidsen for KMDs data og analyseområdet og herunder selvfølgelig også algoritmedrevet beslutningsstøtte til det offentlige. KMD sælger datadrevede løsninger til langt størstedelen af landets kommuner, og er en del af forskningsprojektet Ecoknow, der netop har fokus på datadrevet beslutningsstøtte på beskæftigelsesområdet (https://www.kmd.dk/indsigter/ledige-danskere-faar-hjaelp-af-kunstig-intelligens, https://www.publit.dk/temaer/digitalisering/teknologi-til-agil-sagsbehandling).
Christian har desuden selv været ansat i både Aarhus kommune og det forhenværende Viborg Amt og kender derfor på første hånd, udfordringer og etiske dilemmaer ved brug af kunstig intelligens.
Christian Friis Bach bestyrer ’Den danske forbindelse’ – et ugentligt udenrigsmagasin på Radio4.
Christian Friis Bach er landmand ved Ganløse, forhenværende undergeneralsekretær i FN, tidligere udviklingsminister i Thorning-Schmidt-regeringen, samt forhenværende generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp.
Ejvind Jørgensen er formand for Dansk it’s udvalg vedr. it i den offentlige sektor. Ejvind er medstifter af og formand for tænketanken Danmark 3.0, som står bag iderapporten ‘Hvornår springer Danmark ud som d-land?’ og bogen ‘Ledelse i d-land - om ledelse på tærsklen til det digitale samfund’. Han har gennem mange år været hovedkraften bag rapporten IT i praksis® fra Rambøll/Dansk IT. Ejvind er formand for Teknologiformidlingsselskabet og udpeget sagkyndig dommer ved Vestre landsret. Professionelt har Ejvind været konsulent og leder i Rambøll gennem 32 år og siden 2016 er Ejvind CFO og strategidirektør i den børsnoterede softwarevirksomhed cBrain.
Hans har arbejdet med møder af alle slags og størrelser i mere end 20 år, seminarer, konferencer, meetups, interne, eksterne, uformelle, officielle, samskabende, samtalende, interagerende, involverende ... for Hans er den viden der bor i os alle først rigtig interessant i mødet med andre mennesker og deres viden. Møder - såvel som konferencer, også OffDig Week, handler om at skabe rum for tankevirksomhed, refleksioner og samtaler med et fagligt afsæt, og sådan er det hele vejen igennem.
Hans har arbejdet i Dansk IT i to år og har været selvstændig som 'mødedesigner' i en årrække. Han har været vært for Ignite Danmark siden 2010, er far til fire, lykkelig gift og meget, meget træt.
Mangeårig it-chef i Favrskov Kommune, formand for Kita@ (Foreningen af Kommunale it-chefer) og formand for kommunernes it-arkitekturråd.
Jan Horsager er ansvarlig for IDCs researchaktiviteter i Norden. De sidste 25 år har han været med til at formidle viden om og rådgive virksomheder indenfor teknologianvendelse og digital transformation, senest hos softwarehuset cBrain, som chefredaktør på Computerworld, i spalterne på Børsen og Berlingske samt arbejdet med forandringsledelse og teknologikommunikation hos Nykredit og på Alexandra Instituttet. Derudover sidder Jan med i Dansk IT's Erhvervsudvalg.
Læs mere på LinkedIn og følg Jan Horsager på Twitter.
As Chief Innovation Officer for SAP EMEA North, Jesper Schleimann is responsible for driving and scaling purposeful Innovation across the region through strategic programs which span across business and market units.
Jesper has a background of business development and sales positions in companies like CSC and SAS Institute before joining SAP in 2010 where he has held different managerial positions. In his role as Chief Innovation Officer, Jesper’s mission is to help customers unlock their business potential by simplifying their digital transformation enabled by the SAP Intelligent Enterprise Platform. By helping clients navigate the journey to the digital economy and bridging the gap from their existing landscapes to their desired strategy he seeks to add a business value focus to the digital discussion and strengthen the alignment with the overall strategy of the enterprise.
Jesper has a Masters in Business Administration from the University of Copenhagen as well as an Executive MBA from Copenhagen Business School.
Karoline Klaksvig, underdirektør i Skattestyrelsen med ansvar for alle processer, herunder IT-processer omkring personbeskatningen i Danmark, som indbringer 550 mia kr. til staten om året. Ansvaret omfatter bl.a. udsendelse af forskudsopgørelser, hvor budgettet for 4,5 mio danskere lægges, så skatten trækkes forlods gennem året, og årsopgørelsen, hvor regnskabet gøres op for årets beskatning for alle, der er helt eller delvist skattepligtige i Danmark. 95 pct. af beskatningen hviler på digitale indberetninger fra 3.parter. Og processerne er nogle af de største digitale begivenheder i Danmark, hvor næsten hele befolkningen er involveret. Området er under stor forandring pga. globalisering, ændrede investeringsformer, platformsøkonomi mv., men området er også et af de mest digitaliserede områder i verden på skatteområdet.
Karoline er uddannet jurist med erfaring fra både det offentlige og private arbejdsmarked. Karoline har mange års erfaring med ledelse og komplekse processer, og at skulle favne mange modsatrettede interesser i udvikling af samlede løsninger, med et juridisk, politisk, administrativt og IT-mæssigt perspektiv.
Foruden at sikre Skattestyrelsens forretningsmæssige behov, som er at sikre korrekte skatter og afgifter til tiden- i udviklingen af diverse store og mindre it-projekter, som styregruppeformand, deltager eller fagligt ansvarlig, er Karoline Skattestyrelsens repræsentant (gevinstejer) i Boligprogrammet, som udmønter boligforliget af 2017.
Adm. direktør, PUBLIC Danmark. 20+ års erfaring fra den danske centraladministration og fra internationale organisationer, herunder FN-sekretariatet i New York. Mangeårig erfaring med offentlig digitalisering og med formulering og eksekvering af digitale strategier inkl. den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, herunder som chef i Skatteministeriet med ansvar for digitalisering og it- og datastrategi og Finansministeriets Digitale Taskforce. Fokus på innovation og tech-startups og på veje til et styrket samarbejde mellem den offentlige og private sektor om udviklingen af fremtidens digitale løsninger i den offentlige sektor.
Kim har det overordnede markedsansvar for e-Boks’ mange løsninger og varetager både offentlige og private kunders interesser på tværs af landegrænser. Kim har på internationalt niveau arbejdet inden for SaaS gennem de seneste 10 år, hvor han med stor succes har faciliteret og skabt partnerskaber og løsninger på tværs af brancher, virksomheder og myndigheder.
Digitaliseringschef der gennem strategiske projekter, arbejde med data og mere traditionel it-drift skal bidrage til den digitale transformation i Sikkerhedsstyrelsen.
Kristian er Director hos Deloitte, specialiseret i forenkling og agilitet inden for produkt- , teknologi- og forretningsudvikling. Kristian er en førende ekspert indenfor lean og agil styring af udviklingsaktiviteter og blandt forløberne når det kommer til at definere samspillet mellem agil udvikling og økonomistyring.
Lars Kirdan er Nordisk Direktør for Forretningsudvikling i SAS Institute A/S. Han har mere end 25 års topledelses- og bestyrelseserfaring fra både den private og offentlige sektor, og har bl.a. været Director for Forretningsudvikling i Deloitte og universitetsdirektør på Roskilde Universitet. Lars har beskæftiget sig med udvikling af et bæredygtigt velfærdssamfund hele sin karriere, herunder især med ledelse, strategi, innovation, forretningsudvikling og forskning. Lars har ledet projekter inden for Big Data/AI og ML, Financial Management, Customer Intelligence og Fraud Detection, Lars har et meget stærkt netværk blandt offentlige og private topledere.
Louise er leder, rådgiver og debattør med erfaring indenfor bæredygtige it-løsninger og digitalisering af det offentlige Danmark på både kunde- og leverandørsiden. Louise har stået i spidsen for ledelsen af komplekse projektporteføljer med stort strategisk fokus og høj offentlig bevågenhed og har været direktør og CEO i et dansk softwareudviklingshus. Louise udfordrer eksisterende metoder og ledelsesparadigmer, og søger inspiration i de agile udviklingsmetoder, Sociokrati, TEAL, Future of Works og regenerativ ledelse
Maria Damborg Hald er direktør for Public Sector hos Microsoft Danmark, hvor hun leder arbejdet med den fortsatte udvikling og digitalisering af den offentlige sektor i Danmark.
Hun startede i Microsoft Danmark den 1. maj 2020, og kom fra en rolle som vicedirektør i Økonomistyrelsen med ansvar for systemer. Hun har tidligere bestredet en lang række ledelsesstillinger indenfor den offentlige sektor. Hun har en dyb erfaring med og viden om digitalisering af det offentlige, og har i sine tidligere roller bl.a. stået i spidsen for en række store IT-implementeringsprojekter på tværs af de statslige institutioner.
Milena Anguelova Krogsgaard bistår offentlige og private klienter med udarbejdelse af strategier for og tilrettelæggelse og gennemførelse af komplekse it-anskaffelser, bl.a. ved brug af Proof-of-Concept-forløb og Code Camps. Milena har omfattende erfaring med store, komplekse forhandlingsforløb og efterfølgende implementering og kontraktstyring af it-kontrakter. Milena har fokus på at forstå og understøtte kundernes konkrete forretning og behov med henblik på at skabe konkret værdi, sikre fremdrift i projekterne og skabe rammer for godt kunde-leverandør-samarbejde. Det sker bl.a. ved at skabe fælles kontraktuel forståelse, forhandlinger og tvisløsning undervejs i projektet. Milena har særlig ekspertise i agile it-projekter, herunder hvordan agile metoder kan sikre en bedre værdiskabelse og kan fremme innovation i offentlige og private digitaliseringsprojekter. Milena underviser løbende i agile it-udbud og it-kontrakter.
Niels Martin Andersen er chefkonsulent i Erhvervsministeriets Disruption Taskforce og bl.a. projektleder på GovTech-programmet.
Ole Kjeldsen er teknologi- og sikkerhedsdirektør hos Microsoft Danmark med ansvar for to overordnede områder: At inspirere kunderne til at modernisere deres brug af Microsofts platforme, så de får fuld værdi af de nyeste trends. Derudover at sikre, at kunderne udnytter mulighederne i platformen, når det kommer til at håndtere aktuelle cybersikkerhedsudfordringer, herunder behovet for databeskyttelse for organisationer og den enkelte.
Ole kom til Microsoft i 2000 efter 12 år hos Danske Bank. Igennem de seneste 18 år har Ole haft ansvar for en række forskellige forretningsområder hos Microsoft Danmark, heriblandt sikkerhed, startups, kunstig intelligens, compliance og ledelse.
Udover at være dybt engageret i digital dannelse og etisk anvendelse af intelligent teknologi varetager Ole også en række tillidsposter. Han er blandt andet medlem af bestyrelsen i Rådet for Digital Sikkerhed, It-Sikkerhedsudvalget under IT-Branchen, DI’s udvalg for Informationssikkerhed, Erhvervsministeriets IT Sikkerhedsrådgivergruppe og af ekspertpanelet for AAU CMI Cybersikkerhedsuddannelse.
Herudover gæsteforelæser Ole på KU, ITU, AAU og CBS.
Ole har en bachelorgrad i Information Technology & Business Management fra Copenhagen Business School og en mini-MBA i Business Administration fra AVT Business School.
Søren er ansvarlig for ”KMD Open” – et projekt der sætter fokus på at skabe innovative samarbejder med kunderne og øge åbenheden i KMDs løsninger.
Før han begyndte hos KMD var Søren ansat i Hvidovre Kommune som IT og Digitaliseringschef og sad desuden i bestyrelse for OS2.
Søren er en del af Udvalget for it i den offentlige sektor hos Dansk IT
Thomas Hammer-Jakobsen er stifter af Copenhagen Living Lab. Her har han siden 2006 bistået offentlig og private virksomheder med velfærdsinnovation – specielt på ældre og sundhedsområdet. Thomas har fulgt udviklingen i velfærdsteknologi fra før det blev et begreb. Thomas er medlem af Innovationsfondens panel for Innoexplorer programmet og sidder i bestyrelsen i sundhedsvirksomheden Daman.
Digitaliseringsmedarbejder i Borgerservice men mange års erfaring med digitalisering af borgerrettede løsninger i den borgernære kontakt. Tina er kommunens SBSIP-ekspert og har erfaring med automatisering af arbejdsgange indenfor flere løsninger.
Troels Andersen har 20 års erfaring som konsulent inden for den offentlige sektor med særligt fokus på teknologidrevet innovation og udvikling af de store velfærdsområder. Troels’ primære ekspertise ligger inden for sundhedsområdet, hvor han blandt andet arbejder med telemedicin, patientrapporterede oplysninger, personlig medicin samt adgang til og brug af sundhedsdata. Troels er formand for Dansk IT’s udvalg for sundheds-it og arbejder til daglig for PA Consulting. Troels er uddannet cand. scient. pol. fra Københavns Universitet.